Der er læring i alt
Et af de spørgsmål jeg som hjemmeskolemor/hjemmeskolelærer møder mest er “hvordan ved du hvad dit barn skal lære?” og “hvordan ved du om du er kompetent til at lære hende det?” Det er 2 gode spørgsmål, som jeg i dette blogindlæg vil besvare, og så vil jeg stille dig 2 spørgsmål, som du kan besvare, eller i hvert fald tænke lidt over.
Hvordan ved du hvad dit barn skal lære?
Det første spørgsmål er ret nemt at svare på. Hvordan ved du hvad dit barn skal lære? Hjemmeskoler hører blandt andet under friskoleloven, hvor der står følgende “Undervisningen skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen og forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre.” (kilde: undervisningsministeriet), og hvis du gerne vil vide hvad de laver i folkeskolen, så går du ind på Danmarks læringsportal emu.dk hvor du kan se en fagbeskrivelse af alle fag i grundskolen, og du kan se hvad mål og krav er for hvert enkelt fag på hvert enkelt klassetrin.
Her er to eksempler på faget dansk, som jeg har hentet inde på emu.dk, en side som alle har adgang til:
Hvordan ved du om du er kompetent til at lære hende det?
Dette spørgsmål er det allermest spændende, fordi det tager udgangspunkt i præmissen om at det “at lære nogen noget” er noget man skal være kompetent til, uddannet til eller skal være et eller andet særligt for at kunne. Som lærerstuderende kunne jeg jo godt vælge at sige “ja, det at lære nogen noget kræver en lang uddannelse”, men som både mor, menneske og lærerstuderende kan jeg sige at alle kan lære nogen noget, uddannelse eller ej.
Læring sker hele tiden, hvad enten vi vil det eller ej, og så kan vi forstørre eller forme den læring der sker, eller vi kan forsøge at negligere den, men læring sker hele tiden, lige fra vi trækker vejret første gang, til vi trækker vejret for sidste gange. Faktisk lærer vi også noget helt uden at vi har voksne omkring os hele tiden, og det er noget af det der er så fantastisk ved læring - det er tilgængeligt overalt, uanset om vi har åbne eller lukkede øjne.
De 2 mennesker der har lært mig allermest i mine 42 år år her på jorden, det er mine børn. Ingen af dem er - mig bekendt i hvert fald - læreruddannede, men shit jeg har lært meget af dem. De har åbnet min verden på så utrolig mange måder, at jeg nok stadig ikke er helt færdig med at forstå det. I øjeblikket er min store datter ved at lære mig noget om neurodivergens og krav, noget jeg sikkert også kan læse om i en masse bøger og artikler, men for mig er der ingen bedre lærer lige nu end min datter på 9 år - og det sker helt uden at hun selv er klar over at hun lærer mig en hel masse. Er det ikke skønt?
Så læring er altså ikke noget der begrænser sig til at foregå i den danske folkeskole mellem 8-16, men derimod noget vi omgiver os med 24 timer i døgnet. Det næste vi så kan kigge på er at folkeskolen i min verden ofte er et kunstigt læringsmiljø, der skal lære os noget om den virkelige verden ude på den anden side af skolens mure og vægge. I biologi, kemi, fysik og geografi kopierer vi virkeligheden og laver forsøg i et laboratorie eller med ting vi henter ude i virkeligheden og tager med hjem på skolen og undersøger eller udforsker. Det kan man også gøre på andre måder, blandt andet ved at tilbringe mere tid ude i naturen, ligge og lytte til fuglene, indsamle barken, tage billeder med kameraer og udforske, eller tage måle og vejeudstyr med ud i skolen og bruge dage og uger derude. Man kan også rejse ned og se en vulkan, eller tage ud og interviewe nogen der arbejder med tsunamier eller søer der dør. Måske kan man være heldig at komme i praktik hos en landmand eller på et rensningsanlæg, eller besøge Vestforbrændingen og se hvad der sker med alt vores affald i levende live.
Herunder har du et eksempel på hvordan man kan arbejde med læring når man skal læse/lave en opskrift:
Vi laver tit mad i vores hjemmeskole. Det gør vi ca. hver aften omkring 17:30 hvor begge mine børn ofte deltager i madlavningen. At medvirke til madlavning har masser af (lærings)formål, herunder:
At lære at klare sig selv
At lære at lave mad
At lære at begå sig i et køkken
At lære at håndtere skarpe knive og varme kogeplader
At lære at arbejde sammen
At lære noget om fødevarer og hvor de kommer fra
At lære noget om klima og klimaafftryk
At lære noget om smage, smagssanser og smagsindtryk (det samme med lugte)
At kunne forsørge sin egen familie en dag (eller i hvert fald sig selv)
Men det at lave mad er proppet med andet læring end de ovenstående formål og det at læse en opskrift og lave maden. Du skal vide noget om måleenheder. Du skal kunne gange en opskrift op eller ned, alt efter hvor mange der deltager i spisningen af maden. Du skal vide noget om hygiejne, bakterier og hvorfor mad skal på køl, hvordan maden opbevares, hvorfor du skal vaske hænder og hvorfor det er en god idé at have elastik i håret hvis du har længere hår når du laver mad. Du skal kunne læse en brugstekst. Du kan under madlavningen benytte muligheden for at snakke om sundhed, madpyramide, variation i kosten, hvordan mad er produceret, hvilket klimaaftryk mad har og hvad “sundt mad” egentlig er for en størrelse, og hvad forskellige mennesker (politikere, diætister, landmænd, veganere, vegetarer mv.) mener at sund mad er, og hvordan man finder ud af hvad man egentllig selv synes. Og så har vi ikke engang smagt maden endnu, dækket et bord, ryddet af bordet endnu eller taget opvasken.
Ovenstående er langt de fleste kompetente til at lave sammen med børn. Og hvis der er noget du ikke ved ret meget om, hvad har vi så lært at gøre ved det? Jo vi kan finde ud af det sammen. Vi kan låne bøger på biblioteket om landbrug, klima, fødevarer, vejret, transport af fødevarer gennem verden, opbevaring, viden om bakterier, vi kan lave forsøg med mug og alverdens andet. Det er jo netop det læring går ud på. Vi skal lære hvordan vi lærer, hvor vi finder viden henne hvis ikke vi har den, hvem vi kan spørge, hvilke spørgsmål vi kan stille og hvordan vi kan sætte vores nye viden i spil med den gamle viden vi havde i forvejen, og hvilke spørgsmål opstår der nu, når verden har åbnet os en lille smule for os?
Og det der bekymrer mig lidt, når nu jeg skriver alt det her, det er at så mange voksne mennesker jeg møder på min vej (og hvor langt de fleste har en grunduddannelse med sig), de ikke selv kan regne det her ud? Jeg er ikke altid sikker på at den måde vi går til læring på i eksempelvis folkeskolen, den sætter os lige så meget fri, som den måske kommer til at begrænse os og vores frie tænkning.
Mens jeg skriver det her råber mit hjemmeskolede barn ude fra toilettet “MOAR! ER ILVAS BOLIGHUS EGENLIG I KONKURRENCE MED MAGASIN? OG HVAD MED TIVOLI OG HEIDE PARK, ER DE I KONKURRENCE MED HINANDEN? OG HVAD MED COLA OG PEPSI MAX - ER DE SÅ OGSÅ? OG KAN MAN SIGE AT DANMARK OG USA ER I KONKURRENCE MED HINANDEN?”. Vi har ikke haft noget direkte om konkurrence og hvordan man eksempelvis sammenligner lande indenfor uddannelse, arbejdskraft, viden og forskning, skat, transport, digitalisering, indre marked og frihandel osv endnu, hun er kun 9 år, men hendes gode spørgsmål er en fantastisk mulighed for at begynde at snakke om konkurrence, og måske finde en praktikplads hvor vi kan stille spørgsmål om konkurrence og konkurrenter, og om man så er uvenner eller hvad? Eller hvad det betyder af gode og mindre gode ting når to virksomheder er i konkurrence med hinanden.
I min og vores lille morskolen verden, er læring tilgængeligt for os alle steder vi trækker vejret, og så folder vi læringen ud i alle de retninger det giver mening. Og fordi vi selvfølgelig har tilsyn, ligesom alle andre hjemmeskoler, så er det min opgave, som skoleleder i min morskole, at “oversætte” vores læring til et sprog så skolerne kan forstå det. Hvad hører under geografi (selvom man også kan argumentere for at det hører ind under både samfundsfag, matematik og dansk)? Og hvad hører til dansk (selvom det måske også hører til billedkunst, historie og religion)?
Så her er 2 spørgsmål til dig?
Hvordan kan du udfolde læring mere i din egen hverdag?
Og hvilken følelse forbinder du med ordet læring (mærk først, tænk bagefter)?
Jeg har selv måtte igennem en længere proces med at aflære alt hvad jeg troede om læring, da jeg selv skulle hjememundervise. Jeg var (også) overbevist om at læring var det man gjorde i folkeskolen, og når timerne var slut, så havde man fri fra læring. Så da jeg f.eks i 5. klasse besluttede mig for at lære stenografi af mig selv, og lånte alle bøger jeg kunne på biblioteket og læste og øvede i min fritid, så havde det i hvert fald ikke noget med læring at gøre - for det var noget jeg syntes var sjovt og spændende.
Tankevækkende ikke?
