Hjemmeskole – hvordan gør man egentlig i praksis? Hvordan ser en typisk uge ud?

Her har vi Yui, vores udvekslingsstuderende fra Japan, som boende hos os, som et led i hjemmeskolen. Fantastisk oplevelse.

Det her spørgsmål sad jeg selv med inden jeg kastede mig hovedkulds ud i livet som hjemmeskolemor. Hvordan gør man? Jeg var så nysgerrig efter at se andres ”skoleskemaer”, andres hverdagsrutiner, for hvordan strukturerer man en hverdag i en hjemmeskole hvor man både skal være familie og skole? Hvordan deler man dagen op? Hvordan sikrer man at nå det hele? Og når man selv, som mor eller far, er låst af sin egen opfattelse af læring gennem fag og bøger? Hvor starter man så henne? Alt det vil jeg gennemgå med dig i dette blogindlæg. Velkommen til.

Mit udgangspunkt for overhovedet at skrive dette blogindlæg bunder i at jeg har et ben i vores hjemmeskole, som jeg har drevet i et år, hvor jeg underviser mit højtbegavede barn, som ikke kunne rummes af den traditionelle skole (privat skole). Ved siden af læser jeg til lærer på den digitale læreruddannelse, og er altså ude i folkeskolen og møder hverdagen på forskellige skoler jeg laver undersøgelser på og er i praktik hos. Derudover er jeg i kontakt med mange forældre gennem mine sociale medier, både forældre til børn i mistrivsel, forældre til børn med høj begavelse, forældre der overvejer at hjemmeskole og forældre der hjemmeunderviser, ligesom mig. Og lad mig starte med at sige: der er ikke to hjemmeskoler der er ens.

Den første tid som hjemmeskole

I starten brugte jeg tid på at forsøge at lave skemaer, ligesom vi kender dem fra folkeskolen. Så skulle vi have forskellige fag, moduler, pauser, skift, nye fag, andre fag, skift, pause. Jeg forsøgte at opfinde en eller anden form for hverdag, uden overhovedet at have sat mig ind i hvad vi er for to mennesker, der skal leve og ånde og gro i den her hjemmeskole. Jeg var dødhamrende frustreret, fordi jeg ikke følte jeg levede op til alt det jeg havde bildt mig selv ind jeg skulle. Præstation. Vi skal nå noget. Vi skal nå meget. Læring, vi skal lære en masse, tabellerne, nutid og datid, kryds og bolle, einz zwei drei. Kuldioxid. 

Men det var slet ikke måden at gribe hjemmeskolen an på for os. Derfor tog vi et halvt års pause fra læring.

Pausen

Min datter var så brugt op efter mistrivsel. Hun havde forbundet læring med noget rædselsfuldt. Noget man skal tvinges til. Noget mod ens vilje. Noget med rigtigt og forkert. Noget hvor man skal sidde stile og høre efter. I den spæde start af hjemmeskolen brændte min datter helt sammen når jeg fandt lærebøger eller kopipapirer frem, hun lukkede simpelthen ned for indlæring, og derfor var vi nødt til begge to at lande i vores nye hverdag. Ligesom hvis du som voksen var gået ned med stress og mente at du skulle løse det ved at arbejde endnu mere, for så kom du ud af det. Det er jo på alle måder en virkelig dårlig idé. Så vi trak stikket begge to og begyndte at deschoole. Vi skulle simpelthen have rystet hele skoletanken af os, for det er hverken sådan jeg selv eller min datter lærer bedst.

Tråde tilbage til min egen skolegang

Jeg hadede hvert sekund af de 9 år jeg gik i folkeskolen. Udover mobningen, så fandt jeg ingen glæde ved læring. De eneste tidspunkter jeg husker som små fine lysglimt i en kulsort tid i folkeskolen, var når der var projektuger, og jeg selv fik lov til at definere hvad jeg ville arbejde med. Jeg arbejdede med mumificering af kød, jeg lavede film og foto projekter og fremkaldte mine egne billeder, jeg fordybede mig i hekse og mysterier. Det er også cirka det jeg kan huske fra min skolegang: projektugerne, selvbestemmelse, medansvar. Det er også præcis sådan mit arbejdsliv er endt med at være. Jeg arbejder bedst projektorienteret. Start, midte, slut, videre til noget andet. Fuldt fokus, full speed afead, fordybelse, sceneskift. Og da det gik op for mig at det er sådan jeg hænger sammen, fik jeg øje på en sammenhæng mellem min datter og mig.

Vi skal sgu arbejde projektorienteret i hjemmeskolen. Ingen ugeskemaer, kun interessebårne projekter, som vi så kobler en hulens masse læring på. Derfor ser vores skoleliv sådan her ud:

En typisk uge i hjemmeskolen

Mandage er fridage. Vi har som regel haft run på i weekenderne med aktiviteter, ture, projekter, fritidsinteresser, familie, legeaftaler og alt mulig andet. Mandag er den dag vi trækker vejret mens alle andre er på arbejde. Vi skaber overblik over ugen, jeg bruger tid på mit studie, typisk får jeg læst en del om mandagen og vi spiller lidt minecraft sammen (hvor der også foreår en massse læring), og typisk går vi på biblioteket om mandagen også. Vi læser ca 8-12 bøger hver uge, så vi er storforbrugere af bibliotekerne. Vi laver dialogisk læsning, mest omkring sengetid, hvor vi har ro til at fordybe os i billedsprog og i litteraturen.

Tirsdage er vi typisk på tur med en anden hjemmeskole familie. V har årskort til Louisiana, hvor vi oplever og skaber kunst, vi tager på arbejdermuseet, vi tager ud og ser slotte, vi laver mad i naturen, vi bader i havet og i det hele taget gør vi bare noget udenfor, som åbner andre verdener for os.

Onsdage er vi ofte i svømmehallen. Vi leger og laver teater i vandet. Vi spiller meget tit ”Ariel, den lille havfrue” hvor min datter instruerer legen. Min datter går til udspring i svømmehallen tirsdag aften, så onsdag bruger vi på at øve mod og spring i svømmehallen. Vand er et godt element at være i, når man er sansesensitiv som min datter er (og jeg i øvrigt også selv er). Bevægelse er meget vigtig i vores hjemmeskole.

Torsdag er typisk den dag vi tager i praktik eller forbereder praktik eller arbejder med den læring vi trækker med fra den praktik vi lige har været i. Vi går ture, tegner, skriver, ser youtube eller DR videoer om den praktik vi har været i og kobler vores nye viden sammen med gammel viden og sammen med det samfund vi lever i.

Hver anden fredag er vi i Køge Springcenter sammen med en masse andre hjemmeskolefamilier.

Resten af fredagen er spilletid med Roblox eller Minecraft, og jeg får læst til studiet og lavet arbejdsopgaver i de jobs jeg har ved siden af.

Det er vores cirka-ugestruktur, men der opstår tit spontane ture i hjemmeskole-netværk og så kobler vi os på de ture der giver mening for os, og planlægger resten af dagene efter hvilken humør vi er i og hvilken energi vi er i.

Rutiner:

Morgen: Vi har helt faste daglige rutiner. Jeg går en time alene i naturen hver dag mens min datter lige vågner og kommer i gang med dagen. Her har hun frihed til at lave lige hvad hun vil, hun må spille Ipad, arbejde i læringsprogrammer, producere youtube videoer, eller hvad hun nu har lyst til. Jeg får tanket op på min alenetid, får gået mine skridt og får set sol og regn og årstiderne, og hørt fuglene synge.

Formiddag: Her sidder vi typisk sammen med hver vores computer. Min datter vælger selv om hun vil læse en bog, lave lidt engesk eller matematik, eller om hun vil bygge lidt lego. Jeg ordner studie, mails og småting.

Middag: Vi går en tur eller tager en bus et sted hen eller er på tur alt efter hvilken dag det er.

Eftermiddag: Vi henter lillesøster i børnehave og laver noget sammen alle 3, eller har legeaftaler

Læring 24/7. I vores familie har vi aldrig adskilt læring fra resten af livet. Lige siden begge mine børn var helt små og de sad i slyngen og endnu ikke havde sprog, har jeg ”oversat” verden for dem. Jeg forklarer dem verden, fortæller hvad det er vi ser, alt lige fra hjemløse til trafik til natur til gadebilleder, reklamer, avisforsider og kunst vi ser. De er vant til at være opmærksomme og forholde sig til den verden de lever i, og derfor har de begge to naturligt mange spørgsmål til den verden der er omkring dem.

Læring er ikke at putte viden ind i børn. Læring er at tage børn i hånden, og sammen gå ud og være til stede i den verden vi lever i, fortolke den sammen, opdage den sammen, mærke hvad den gør ved os, opdage hvad vi kan gøre ved den. I den tilgang ligger al læringen. Her kommer vi helt naturligt igennem geografi, biologi, samfundsfag, dansk, engelsk, tysk, fysik, matematik, og alt det der ligger midt i mellem fagene. Når vi kører i bus (jeg har ikke bil pt, så vi kører meget i bus) laver vi regnestykker, både med storesøster på 8 og lillesøster på 5 år. Plus, minus og gange øver vi i øjeblikket. Så busture kobles på matematik, og vi regner med de tal vi ser ud af vinduet. Husnumre, nummerplader, andre buslinjer, tal i logoer osv. Der er tal overalt vi kan bruge, og det gør at busturen bliver sjov. Vi bruger vores kreativitet, og leger med omgivelserne og væver langsomt et smukt tæppe af det hele.

Udlånt fra Sandra Dodd inspireret af Luna Majs værdigrundlag, læs her

13

Ovenstående billede er et godt billede af hvordan vi lærer ved at arbejde med sammenhænge. Læring er ikke linær. Pludselig opstår en sammenhæng mellem en praktik vi har været i, noget vi har læst i en bog, en sang vi har hørt på youtube og noget fra filmen Titanic. Pludselig kommer et nyt lag af forståelse af verden til syne i barnet. Ahhhh! Det er sådan det hænger sammen. Så er det jo også derfor at sådan og sådan. Det var sådan min datter opdagede den amerikanske borgerrettighedsbevægelse. Vi læste først Anne Franks dagbog (i børneudgave). Så snakkede vi om noget med uretfærdighed og forskelsbehandling og diskrimination. Så læste vi om Rosa Parks. Så om Martin Luther King, og pludselig opstod en sammenhæng i min datters hoved. Derefter så vi filmen Titanic, og pludselig snakkede vi om det klasseinddelte samfund, om ulighed, om fattigdom, om rigdom. Så snakkede vi om økonomi, tegnede tegninger om “pengehajer” der æder vores penge når vi bare forbruger på alt muligt. Så dykker vi ned i forbrug, kapitalisme, klima, bæredygtighed og hvorfor vi i vores familie køber 80% af alt hvad vi køber i genbrug. Og så videre og så videre. Målet er jo at børnene vokser op og forstår at navigere i den verden de har levet i siden de blev født. Dag for dag skal de forstå mere og mere af den, danse med den, græde med den, grine med den. Udvikle den, blive slået ud af den, rejse sig i den og forhåbentligt forbedre den med de unikke ressourcer børnene kommer med.

Når vi går ture, mit hjemmeskole barn og jeg, så aftaler vi hvor lang en distance vi skal bruge på at øve engelsk. Typisk 7-8 minutter ad gangen hvor vi kun må snakke engelsk. Hen til den vej der, eller hen til Føtex. Så ved vi begge hvor langt det er, og den strækning må vi kun snakke engelsk. Det er skidesjovt, og det er et fantastisk benspænd for os begge to. Min datter er altid selv med til at sætte rammerne, og udvikle formen for læringen.

Frikvarter

Min datter har stadig brug for at hjemmeskolen også føles som en traditionel skole nogen gange, så hun kan godt pludselig komme og spørge hvornår der er frikvarter. Vi har ingen struktur for frikvarter, så det opstår kun når hun lige kommer i tanke om det, og så bliver jeg helt læreragtig og siger ”der er først frikvarter om 6 minutter”, og så synes hun det er skidesjovt og føler hun går i ”rigtig skole” og går og småfniser over det. Vi bruger enormt meget humor, intuition og kreativitet. Der er dage hvor vi er dødtrætte efter en uge med mange udflugter og mange indtryk, og så er der uger hvor mit studie fylder en del og hvor hun får lov til at spille lidt mere end hun plejer. Så er der uger hvor vi sidder sammen i stilhed i timevis og læser, og der er uger hvor det føles som et trafikuheld in the making, og hvor alting ramler sammen, og hvor energien clasher. Det må man tage med.

Så når du spørger hvordan vi gør i praksis, så gør vi det at vi lytter meget til hvad vi er optagede af i øjeblikket, så finder vi en form for tema, og så arbejder vi ”tværfagligt” med det emne. Da vi var interesseret i Barbie filmen arbejdede vi med dramaturgi, historie, samfundsfag og sløjd. Vi ville bygge et bæredygtigt Barbiehus, men det blev kun ved plantegningen og vi fik tilbudt gratis materialer fra nær og fjern, så Barbiehuset ligger i skuffen, og er klar til at blive taget op hvis interessen melder sig igen. Til gengæld blev vi færdig med det årshjul vi lavede af noget genbrugspap vi fandt i containeren. Årstider, måneder og dage.

I en klasse har en lærer knap 3 minutter pr. elev pr time. Der er skift hver gang der er gået 45 minutter, medmindre der arbejdes i moduler. Meget af tiden går med at få ro på klassen og få samlet op fra sidste gang. Meget af tiden går med skærme og andre ting end læring. Alt det er vi ude over. Så når jeg tænker på at min datter har 1:1 undervisning ca 12 timer dagligt, så giver det mening at hun fagligt er så langt foran. Hun læser som en i 7. klasse. Hun producerer videoer på engelsk. Hun skriver næsten fejlfrit og matematikken har hun også styr på. Hun er på langt flere ture ud end en gennemsnitlig folkeskoleelev og hun har skræddersyede tilrettelagte praktikker der tager udgangspunkt i hendes person og der hvor hun fagligt ligger lige nu, men også hvor hendes interesser ligger. Jeg har altid udfordret mine børn, så de ikke kun møder en virkelighed i medvind, men hvor de også oplever at skulle overvinde sig selv for at flytte sig. Som f.eks at hoppe fra 3. meter vippen selvom man er bange. Eller at tage i praktik selvom man er utryg ved uvante steder og mennesker.

Praktik

De første 3-4 gange vi var i vores selvopfundne koncept “børnepraktik” (LÆS HER) var min datter overhovedet ikke med på den. Men det skulle hun. Hun græd og ville ikke ud i verden (efter mistrivsel og alt for mange krav), men jeg vidste at jeg var nødt til at holde fast i at det skulle hun, ellers ville jeg aldrig få hende ud i verden igen. Så jeg lavede en regel der hed “vi har en aftale, aftaler er noget man holder, vi kører derhen nu og hvis du efter 5 minutter deroppe stadig vil hjem, så kører vi hjem, men vi SKAL derhen og vise at vi holder aftaler”.

Hver gang vi så ankom til praktikstedet blev det ukendte pludselig kendt, og så ville hun alligevel godt blive og være i praktik. Og nu elsker hun praktik lige så meget som jeg gør. For mig var det også en øvelse i at “træne” ukendte situationer og lære mestringsstrategier ift “nye ting” og “nye mennesker”.

Alle børn er forskellige, og det er forskelligt hvad der virker, jeg vidste bare at hvis jeg skulle have hende igennem frygten for det ukendte, så var det her den mest kærlige måde jeg kunne gøre det på, velvidende at det ville være mod hendes vilje de første gange. Jeg trøstede hende hver gang hele vejen, men hun fik ikke lov at slippe. Det har fundamentalt ændret på hendes syn på “det ukendte” og hun kaster sig ud i nye ting nu, også selvom frygten af og til melder sig. Men nu er hun blevet ven med den, og ved at den bare handler om at noget er ukendt og at det jo er kendt lige om et øjeblik.

Praktik er ikke bare at besøge en virksomhed, det handler også om forholdet til os selv og forholdet til resten af verden, og hvordan vi udvikler os i mødet med frygten, verden og andre mennesker.

Hvordan hjemmeskoler I så?

Så når du spørger hvordan vi ”gør det der med hjemmeskole” i praksis, så er det her mit bedste svar. Vi træder stien mens vi går. Vi sørger for at flytte os hele tiden, men vi sørger også for at have os selv med på uddannelsen og dannelsen. Jeg drysser dagligt læring fra min uddannelse med i vores hverdag og bliver inspireret i teorien og gennem mine dygtige lærere på uddannelsen. Men også 1000 andre steder fra.

Så mit råd herfra er: tag en meget lang pause. Find ud af hvad det er i vil. Hjemmeskolen skal være fed for både børn og voksne, ellers giver det ingen mening. Hvis jeg ikke trives i det og har det sjovt og også bliver næret, så gider jeg ikke lave hjemmeskole. Og sådan burde alle skoler jo indrettes. Sådan at både børn og voksne glæder sig til at stå op til en ny dag med fuld fokus på læring, udforskning og udvikling der inspirere og giver sommerfugle i maven. Det kan godt lade sig gøre.

P.S.

Der er mange hjemmeundervisere der kører mere traditionelle skemaer og trives rigtig godt med det, så hvis du læser det her blogindlæg og tænker “shit mand, det kunne jeg aldrig trives i, det der”, så hold godt fast i den tanke og fornemmelse og find den vej der passer bedst til dig og jer. Så hvis alt du fik ud af dette indlæg var at mærke at sådan skal du i hvert fald ikke gøre, så tillykke med den indsigt, den kan du gå videre med, og skabe dit helt eget koncept der passer perfekt til den familie i er.