10 ting vi har lært efter 1 års hjemmeskole
Vi har nu drevet hjemmeskole i et år, og her er mine 10 vigtigste lessons learned, som jeg glæder mig til at dele med dig. Måske kan du bruge dem hvis du selv hjemmeunderviser, og måske kan du bruge dem hvis du selv overvejer at hjemmeundervise dit eget barn. Vi har det første år af vores hjemmeskole liv lært:
At det var den helt rigtige beslutning
Jeg var jo egentlig ikke i tvivl, selvom det ikke var en nem beslutning at forlade drømmestudiet på journalisthøjskolen, men det var den nemmeste beslutning at smide alt hvad jeg havde i hænderne for at være der for min datter der rent ud sagt havde det ad helvedes til. Det skal ingen børn have, og det skulle min datter på, dengang, 7 år heller ikke. Jeg vidste ikke om jeg kunne komme ind på det digitale lærerstudie. Jeg vidste ikke om jeg kunne få nogen af mine SU.klip tilbage igen. Der var så meget jeg ikke vidste, men jeg måtte bare tro på at dálting nok skulle ordne sig, og det gjorde det jo altsammen. Vand finder altid en vej at løbe, og det gør vi mennesker også.
At tilsyn er meget bedre end sit ry (I hvert fald for os)
Kommer man i hjemmeskolekredse og læser man med i grupper for hjemmeundervisere på facebook, så er der en frygtstemning omkring tilsyn. Og med rette, for nogen kommuner virker helt nazi-agtoge (jo det er desværre det helt rigtige ord at bruge), i deres tilgang til tilsyn med hjemmeundervisere. Derfor var jeg forberedt til fingerspidserne da vi skulle have vores første tilsyn her i kommunen, og vi endte med at have en helt fantastisk oplevelse med vores tilsynsførende.
Jeg synes det er helt på sin plads at der føres tilsyn med hjemmeskoler, jeg synes det er rart at der føres opsyn, præcis ligesom med alle andre skoler, men jeg synes ikke det er i orden at møde hjemmeskolefamilier med mistro og mistillid, som jo er fuldstændig ubegrundet inden man møder hinanden første gang. Man må som udgangspunkt møde hinanden med tillid og åbne arme, og bliver der så noget man bekymrer sig over, jamen så må man tage den derfra.
Samtidig er det også et start ansvar at påtage sig rollen som skoleleder, skolelærer, trivselslærer og underviser i alle fag for sit barn, så selvfølgelig skal man gøre sig umage med at vise den tilsynsførende at man har styr på det man laver, sit værdigrundlag og hvor man er på vej hen. Vi dokumentarer meget af det vi laver på vores hjemmeskoles instagram, som du kan følge med i helt gratis lige her.
At læringen blomstrer når den sker på en grobund af motivation og interesse
Emmalia lærte ikke ret meget i sin skole fordi hun var på overarbejde hele tiden. Hun endte også med at “blive allergisk” overfor kopi-ark-opgaver, og den dag i dag kan vi stadig ikke sidde med kopi-ark og lære. Så lærer vi på en masse andre måder, men hun har så mange negative oplevelser koblet på den klassiske måde at lære på, at der nok går en god rum tid før vi kan nærme os de kopi-ark igen.
Emmalia har et stort socialt hjerte, men et lille socialt batteri, og hun brugte alle sine kræfter på bare at overleve dagen, så der var slet ikke tid til læring, og der var ikke ressourcer og overskud til den ekstra støtte hun havde brug for, for at kunne komme igennem dagen med indlagte pauser og overskud. Det har vi til gengæld masser af mulighed for i vores hjemmeskole. Vi tager på rigtig mange ture, men med hver tur og oplevelse er indlagt hviletid og restitution og tid til at fordybe os i de spændende emner vi arbejder med. Vi har tid til afstikkere, og læring og ture sker ikke kun mandag-fredag, men hver af alle ugens dage, når det giver mening for os. Vi sørger for at blive fyldt op socialt, men ikke brændt af socialt, og vi har efterhånden et rigtig godt dagsflow og indretning af hverdagen, hvor vi får en masse læring indenbords, men som er meget oplevelsesbaseret, og så kobler vi bøger og film og video og podcast på i de dage hvor vi hviler og slapper af og er mere introverte.
Jeg troede længe at vi skulle have et skoleskema, ligesom i skolen, men det skal vi overhovedet ikke, det er slet ikke det der fungerer bedst for os. Det betyder ikke at vi ikke har fast rutiner og strukturer, det har vi en del af, men vi kan bøje og forme alt efter hvad læringsinteressen lige lander på i øjeblikket, og det er en stor gave til vores liv.
Emmalia tager også ansvar for sin egen læring på en helt anden måde, og jeg opdagede ved at tilfælde at hun laver hele youtube videoer på engelsk, og fint kan føre en samtale med engelsk-sprogede mennesker. Hun ser også hellere film på engelsk end synkroniserede film, så lige nu er vi ved at finde ud af hvilket 3. sprog hun skal lære, og at vi måske kan lære et sprog sammen.
At der er masser af dejlige mennesker der hjemmeunderviser
En af de ting jeg frygtede da jeg startede hjemmeskolen, var at jeg ville være “the odd one out”. Jeg var overbevist om at man ikke kan troppe op med en plastik madkasse til hjememskole-events, at man skal strikke sit eget tøj selv og at man ikke finder andre der kan finde på at tage en tur på McDonalds i ny og næ indenfor hjemmeskoleverdenen. Det er klart en fordom jeg har fået skudt ned. Alle mulige slags mennesker hjemmeunderviser, og der kommer flere og flere til i takt med at mistrivslen i skolerne stiger.
At det er forholdsvidt nemt at møde og komme i kontakt med andre hjemmeundervisere
“Hvor finder man andre hjemmeundervisere henne?” bliver jeg ofte spurgt, og det korte svar er “på facebook”. Der er masser af store og små fællesskaber for hjemmeundervisere, og jeg har ikke mødt andet end åbne arme og søde imødekommende mennesker i hjemmeskolegrupperne. Langt de fleste hjemmeundervisere er hjælpsomme og deler meget gerne erfaringer, mange har overskud til at arrangere grupper og ture (der er jeg ikke selv endnu, men glæder mig til at kunne bidrage), og langt de fleste er nysgerrige og byder velkommen når man som ny tager med en ny gruppe ud på tur. Der er masser af social aktivitet og masser af børn og voksne der hjemmeunderviser derude.
At det godt kan lade sig gøre at have et digitalt fuldtidsstudie samtidig med at man driver en fuldtids hjemmeskole
Det var virkelig noget jeg ikke vidste før jeg kastede mig ud i det, og nu er jeg et år inde i mit digitale studie som lærerstuderende (jeg læser her), og skal til eksamen i denne uge, og jeg elsker det. Jeg elsker selvstudiet, jeg elsker mine sparringssamtaler med mine undervisere, jeg elsker ikke de stressede perioder så meget, men der er en kæmpe frihed og jeg skal aldrig møde fysisk op på mit studie, hvilket giver mig en stor fleksibilitet i forhold til vores hjemmeskole. Lige nu sidder jeg og skriver dette blogindlæg i Lyngby svømmehal mens Emmalia er til udspring, og i aften skal jeg hjem og læse et par tekster op til eksamen og have lavet et par cue-cards jeg kan øve mig på de kommende dage.
Hjemmeskole og fuldtidsstudie kræver en høj grad af selvdisciplin og fokus, men efter et års erfaring begynder jeg at have ret godt tag om det, og jeg kan virkelig anbefale denne løsning, især hvis du er rimelig selvkørende og god til at nå deadlines og give afkald på dårlige undskyldninger.
At der er mange der gerne vil have praktikbesøg af os
Et koncept vi har opfundet i vores lille hjemmeskole er “børnepraktik”, som du kan læse om her. Jeg vidste godt at folk ville synes det var lidt kontroversielt at sende en 8-årig i praktik ude i virkeligheden, men folk har simpelthen taget så godt imod vores lille koncept, og vi har allerede været i praktik 9 gange det første år, hvilket har været fuldstændig overvældende og fantastisk. Vi søger fortsat praktikpladser, og vi glæder os til at komme ud og besøge nye arbejdspladser.
Vi har lært os selv og vores rutiner og vaner meget bedre at kende, og vores grænser og behov og drømme og længsler
Fordi vi har skulle genopfinde vores liv, vores hverdag og vores rutiner, så har vi også skulle forholde os til vores kroppe, vores krops signaler, vores ønsker, vores længsler, behov og drømme. Hvad er det egentlig for et liv vi gerne vil leve? Hvad er det egentlig for en barndom jeg gerne vil give mine børn? Hvad er det jeg vil have at de tager med sig ud i livet omkring læring, uddannelse, socialt liv, venskaber og fællesskaber? Hvad drømmer vi om hver især? Hvor vil vi gerne hen? Hvad er en nærende hverdag, der bygger os op? Hvordan skal vores hverdag se ud så vi alle 3 (stor)trives i den? Hvad gør mig (som mor) glad og overskudsagtig? For do not fool yourself, det er et krævende job både at studere på fuldtid og drive hjemmeskole og være eneforsørger for 2 børn, det er absolut ikke for alle. Så hvad skal hverdagen indeholde for at JEG, drivkraften, livsnerven i den her konstellation, trives, næres og har en fest? Alle de spørgsmål var jeg nødt til at finde svar på, dykke ned i, undersøge og snakke med mine to børn om. Det er en løbende samtale som aldrig er ovre, og vi forholder os hele tiden om vi er der hvor vi gerne vil være, og om noget skal justeres, opgraderes eller laves om, og det tror jeg er meget sundt.
Jeg opdagede at havbade er en vigtig del af mit overskud, naturoplevelser er vigtige for os alle 3, men det er også vigtigt at vi hver især har noget der er vores eget, så vi ikke smelter sammen og bliver én. Vi er stadig 3 meget forskellige mennekser, og vi skal alle 3 have lov til at dyrke det der er vigtigt for os hver især, også selvom vi er 5, 8 og 41 år gamle. Det er en fantastisk spændende måde at indrette sit liv på, og jeg håber mine børn, når de bliver voksne, vil være lige så undersøgende og udfordrende i forhold til at få det bedste ud af deres liv, og deres kommende familiers liv.
Vi møder langt flere der møder os med nysgerrighed end med fordomme
Jeg er faktisk overrasket over hvor lidt udskamning og fordømmelse og fordømme vi bliver mødt med. Måske handler det om at jeg er meget udadvendt og deler stort set alle kroge af vores rejse med dem der gider følge med, og jeg tager fuldt ejerskab over det liv vi lever. Fair nok at andre lever på andre måder, og tager andre valg, det er vi jo heldigvis frie til, men hold nu op hvor møder jeg mange nysgerrige kærlige spørgsmål, og endnu mere anerkendelse, ros og oprigtig interesse når det kommer til vores liv med hjemmeskole, det er virkelig noget jeg glæder mig over, og er positivt overrasket over.
Det er intet problem at holde fast i gode sociale relationer
Jeg har egentlig været lidt bekymret for om vennerne falder fra når man hjemmeskoler, men det har jeg slet ikke oplevet. Nu har jeg et barn der kan skabe venskaber på dansegulvet på Oslofærgen med børn der ikke taler samme sprog som hende, og jeg ved ikke hvor mange telefonnumre jeg har med hjem hver gang vi er nye steder, fordi “mor, vi skal lige arrangere en legeaftale, her er nummeret på hende deres mor, så kan i lige ringes ved”, og hvor det nogen gange lidt er mig der er udfordret med alle de nye forældre jeg hele tiden skal lære at kende. Men vi har samtidig fin kontakt til næsten alle Emmalias gamle venner, og vi har kontakt til flere børn fra den skole hun gik på inden jeg meldte hende ud af skolen. Hun er med i bio-klub med gamnle klassekammerater, og så bor vi jo i en gård fyldt med børn i alle aldre, udover at hun har en søster og 8 fætre og kusiner der er nogenlunde jævnaldrende med hende. Så vi mangler intet på den sociale konto, og det er rigtig rart at der er fyldt op der, selvom der selvfølgelig altid er plads til at møde nye mennesker.
Det var de vigtigste 10 lesson learned efter vores første år som hjemmeskole, og hjemmeskoleleder/hjemmeskolelærer. Det har været en fest, og det sværeste har klart været deschooling / unschooling, og smide alle de gamle forestillinger om hvad en skole er og hvordan en skole bør se ud. Det er stadig en rejse jeg er på, og den er spændende og lærerig, og jeg tror det er sundt for alle at stille spørgsmålstegn ved om måden vi gør “skole” på egentlig er den mest hensigtsmæssige, både for børn og unge, og for de voksne der arbejder i skolen?
Tak fordi du læste med,
K.H.
Frejamay
