Hjemmeskolebarn i SFO
Tænk hvis vi en dag kunne indrette vores skoleliv sådan at de passede til børnene, og ikke, som det er nu, at børnene skal passe til skolens begrænsede rammer? Måske er det et af de steder vi skal hen med den trivselskrise vi som samfund befinder os midt i for tiden. I dag vil jeg dele et nyt tiltag i vores lille hjemmeskole, hvor vi er kommet tættere på at tage det bedste fra 2 verdener og skabe en win-win. Mit hjemmeskolebarn er startet i SFO, og kombinerer nu hjemmeskole med SFO. Dette spændende skridt vil jeg dele med dig i dette blogindlæg.
Tilsyn og hjemmeskolebarn og mulighederne
Jeg aner ikke hvad der er muligt i alle kommuner i Danmark, når det kommer til hjemmeskole i kombination med tilmelding til SFO, men jeg ved at vores tilsynsførende (som er skoleleder) er en kvinde, der er interesseret i at gå nye veje, er vild med nye initiativer, inspiration og er nysgerrig på hvad der kan lade sig gøre. Ligesom jeg selv er. Så da min hjemmeunderviste datter og vores tilsynsførende havde et lille møde under seneste tilsyn, foreslog mit hjemmeskolebarn selv at hun gerne ville prøve at gå i SFO i kombination med vores hjemmeskole. Det syntes vores tilsynsførende var en god idé, og hun satte SFO-lederen og mig i forbindelse med hinanden, hvor vi aftalte en prøveperiode, så min datter lige kunne se stedet an, og mærke efter om SFO er noget for hende.
Hjemmeskole er for mig ikke “den eneste rigtige måde” at uddanne og danne mine børn. Børn er forskellige, det bør mulighederne for uddannelse også være. Jeg elsker vores hjemmeskole, og jeg kan se at min datter suger til sig og lærer med lynets hast. Hun trives både fagligt og socialt, og vi har begge to en fest med hjemmeskolen. Hjemmeskole er ikke for alle, men det er helt sikkert for os, og det liv vi lever lige nu. Det er dog vigtigt at understrege at jeg aldrig har været imod traditionelle skoler, og stadig ikke er det. Min yngste datter er netop startet på en god lille privatskole, hvor hun er glad for at gå, ligesom at storesøster er glad for hverdagen i hjemmeskolen, og er sammen med alle de familier og venner vi møder i den verden. Så da mit hjemmeskolebarn udtrykte ønske om at prøve SFO, kunne jeg ikke andet end at støtte op om ønsket, også selvom det ikke er uden en vis bekymring og skepsis fra min side, eftersom at jeg jo lige har bygget min datter op fra mistrivsel, efter hendes møde med lige netop det etablerede skolesystem. Men jeg ved også at det er mit altsammen, det er ikke hendes, og jeg anerkender hendes mod og nysgerrighed, og selvfølgelig skal hun starte i SFO hvis hun ønsker det.
Ikke et socialt eksperiment, men …
Inden jeg meldte mit hjemmeskolebarn ind i SFO, lavede jeg aftaler med mig selv om hvor langt jeg er villig til at gå hvis ikke det her projekt med SFO går godt. Det skal udelukkende være et ekstra tilbud i min datters liv og hverdag. Hvis SFO bliver en lænke om hende, dræner hende for energi, ødelægger hendes sociale batteri, så bliver det et nej tak herfra, og det er naturligvis en beslutning jeg tager, og en balance jeg hele tiden er opmærksom på. Selvfølgelig har man konflikter og trætte dage i sin hverdag, dem kender vi alle, men det skal overvejende være en god, positiv og givende oplevelse for hende, ellers trækker jeg stikket igen. Børn er ikke sociale eksperimenter, og når børn reagerer på omgivelser der ikke er gode for dem, og som ikke ser dem og møder dem, så skal vi som voksne tage det lige så alvorligt, som havde det været vores ægtefælle eller kollega der havde samme reaktion. Jeg overskred mine egne grænser da min datter var i mistrivsel i skolen, i samarbejdets og usikkerhedens navn. Det gør jeg ikke igen.
Gaven i erfaringen
Når man, som jeg, og desværre også som tusindvis af andre forældre, har haft et barn i mistrivsel, kender systemet indefra, har råbt op, kæmpet, i mange tilfælde ikke er blevet hørt, og har taget sagen i egen hånd (i vores tilfælde med hjemmeskolen), så har man opbygget en ret høj grad af styrke, en ret veludviklet bullshitdetektor, og en stærk stolen på sig selv og egen mavefornemmelse. Hvis du skal stå stærkt i det system, skal du have din egen ryg, og vide at du altså er den der kender dit barn bedst. Så kan det godt være der sidder en der ved noget om neurodivergens fra sin læreruddannelse, men du kender dit barn bedst, og du må godt sige nej til ting der er helt skøre, som f.eks at du kan prøve at lokke dit barn med penge for at det kommer i skole, og dermed belønne barnets evne til at overskride egne grænser. Det er ikke den måde jeg er mor på længere, og det er superfedt at mærke den styrke i rygsøjlen når jeg indgår i nye samarbejder omkring mine børn. Det betyder ikke at jeg ikke lytter og respekterer andres faglighed, jeg kender bare mine børn bedst, og jeg ved at jeg ved hvad jeg snakker om. Jeg er også ret nørdet, så jeg læser (forskning, bøger, artikler mv) op på alle udfordringer vi møder for at kunne træde nye stier, og skabe nye veje der passer til den familie vi nu engang er. Erfaringen er en kæmpe gave.
SFO og umulig logistik
Lige nu er virkeligheden den at min yngste datter er startet i (før)skole og skal hentes tidligt, fordi der er så mange indtryk i hendes liv. Den store skal afleveres sent, først når SFO starter, og hentes igen et par timer senere. Det gør at jeg ser mig selv cirkle frem og tilbage, hente og bringe, og har en del timer der går med det. Det passer ekstremt dårligt ind i vores hverdag at bruge så meget tid på transport frem og tilbage. I hjemmeskolen er vi vant til at køre en ret fast rutine, med undtagelse af turdage - ligesom i traditionelle skoler, og den rutine skal vi have op til overvejelse igen når vi har kørt et par uger med den her umulige hente/bringe logistik. Med al forandring kommer nye muligheder, og dem glæder jeg mig til at få øje på, for lige nu er det bare vildt bøvlet. Men altså, det skal nok lande et godt sted for alle når jeg lgie har regnet den ud.
Neurodivergens, hjemmeskolebarn, outsider outstanding
Udover at vi rent teknisk lige er ved at finde ud af hvordan min datter bliver tilmeldt SFOens aula, da hun jo ikke er koblet på en klasse, eftersom hun ikke går på skolen, så er der også hele spørgsmålet om hvordan mit hjememunderviste barn og de voksne i SFO’en hjælper hinanden med at lære de andre børn lidt om at være hjemmeskolet, hvorfor, hvordan og på hvilken måde. Spørgsmålene er mange, men dem er vi heldigvis rimeligt rutinerede i at svare på, både min datter og jeg. Åbenhed og ærlighed kommer vi længst med, og selv lettere dømmende spørgsmål er vi trænede i at håndtere. Vi har haft møde med SFO’en om “hvordan fortæller vi de andre børn at din datter ikke går i skole” og jeg forklarer at hun bare går på en anden skole, og den hedder Morskole, og at hun faktisk har hele skolen for sig selv, altså lige pånær alle de mange dage vi er sammen med andre børn, i praktik eller på ture.
I Morskolen må eleven være ret meget med til at bestemme hvad man gerne vil lave, og man bliver udfordret hver uge til at prøve grænser af på alle mulige planer. Vi bruger også meget tid på fordybelse og læsning, og hvis man spørger min datter om hvad hun har lært i skolen i dag, så forbinder hun ikke vores hjemmeskole med læring, fordi “men vi oplever jo bare en masse fede ting mor” og så kan hun ikke altid svare på hvad “vi har haft om i dag”, til gengæld kan hun genfortælle det hun har lært til alle der gider høre det, og hun kan omsætte sin viden i andre kontekster og i opgaver vi arbejder med … og det forsøger vi så at forklare alle hendes nye venner og voksne i SFO’en. Jeg tror vi voksne er dem der har sværest ved det, vi vil jo så nødigt få sagt noget forkert eller træde andre over tæerne, børn er mere cool med den slags, de siger bare tingene som de er, og så tegner de videre.
Neurodivergens
Det er altid lidt “på den ene side på den anden side” hvor meget jeg skal fortælle om mit neurodivergente barn på forhånd og hvor meget vi bare tager hen ad vejen. På legeaftaler, til fritidsaktiviteter osv. Hvor meget skal italesættes og hvor meget må man tage henad vejen? I SFO har jeg lagt alle kortene på bordet og står til rådighed med faglig sparring omkring alt hvad der vedrører min datter og hendes måde at være i verden på med sin høje begavelse, som er den der kan drille. Min datter har rykket sig så meget i hjemmeskolen, og er “vokset fra” nogle af de benspænd mistrivslen skruede op for i sit tidligere skoleliv, så vi tager de ting der eventuelt måtte opstå henad vejen og er enige om at have en løbende åben dialog med hinanden. Jeg har en oplevelse af at være i trygge hænder og være blevet taget godt imod, og min datter, hun elsker sin nye SFO.
Det er mit håb at indlægget her har givet lidt inspiration til hjemmeskolelivet i kombination med SFO. Det er jo altid en mulighed at ringe til jeres distriktskole, og spørge hvad muligheder der er, hvis du har mod på at prøve det af, og det kunne skabe win i dit barns liv. Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at skrive.
