Skærmfri onsdag

Velkommen til skærmfri onsdag

Vi har, inspireret af skønne Maj My og hendes familie, indført skærmfri onsdag herhjemme. I dag var første skærmfrie onsdag, og det er har været en både tankevækkende og lærerig oplevelse. Vi er alle, både børn og voksen, enige om at dagen har været en stor succes, og derfor har vi sat skærmfri onsdag fast på skemaet.

Hvorfor overhovedet en hel skærmfri dag?

”mor du snakker i telefon hele tiden” og mig der synes at mange timer går med forhandlinger om Ipad-tid. Legeaftaler der ender foran skærmen. Os 3 mennesker i husstanden der bliver 3 satellitter med lydbog i ørerne, Ramasjang appen og Roblox på Ipad. Vi er egentlig gode til også at lave andre ting end skærme, men skærme fylder faktisk ret meget i vores hverdag, især nu hvor jeg studerer online og skal bruge lang tid foran computeren igen, og noget af Emmalias undervisning også ligger online. Derfor skal vi have en hel dag, fra 8.30 morgen til 20.30 aften hvor der ikke anvendes skærme. Og første dag var så i dag.

Hvad indebærer skærmfri onsdag?

Vi har holdt et lille familiemøde, pigerne og jeg, så vi har alle 3 været med til at sætte rammerne for dagen. ”Ingen telefonsamtaler mor, medmindre det er lægen og det er vigtigt! Eller hvis nu dronningen ringer, så må du godt tage den lige kort”. Første regel er derfor ingen telefonsamtaler. Heller ingen SoMe, spil, fjernsyn (på nær pejs eller akvarie på YouTube). Ingen sms (eller næsten ingen, jeg har skulle ordne et par legeaftaler i dag der ikke kunne vente). Ingen billeder eller video af hvad vi laver. Ingen brud på nærværet ved at sætte et sort ormehul, aka en skærm, ind i ligningen.

Til gengæld må vi høre lydrejser (meditation), pigerne må falde i søvn til en lydbog, vi må høre musik fra Spotify på google maskinen. Fjernbetjeningerne er også gemt væk, og må kun bruges til at sætte pejs på YouTube.

Et kærkomment benspænd

Vi har et rimelig fleksibelt forhold til skærme herhjemme. Det bliver fra dag til dag vurderet hvad behovet er, og det fungerer okay. Hvis jeg kan mærke skærm har taget overhånd så modererer jeg forbruget, både for mig selv og for pigerne. Alligevel ved jeg godt at jeg selv søger den teknologiske sutteklud for ofte i forhold til hvordan jeg egentlig ønsker at leve mit liv, og det er Skærmfri Onsdag så konsekvensen af. 1 dag ugentligt skal vi simpelthen bare lave noget helt andet end at se skærme, være på skærme, kommunikere med andre via skærme, suges ind i andre universer og verdener end den her ude i virkeligheden. Bare den dag. Efter i dag overvejer jeg om ikke det skal være 2 dage om ugen i stedet, men nu starter vi med 1.

Undskyld, må jeg bede om en kugkepen?

Indrømmet, jeg vågnede og tænkte at det alligevel var en dårlig idé, men så er det jo godt jeg har designet dagen sammen med to superhjerner, som ikke glemmer noget som helst.

Vi startede dagen med at bringe Selinna i børnehave. Normalt er jeg alene afsted med Selinna, og så snakker jeg i telefon hele vejen hjem, med veninder, fordi det er noget nær det eneste alenetid jeg har, hvor jeg kan snakke voksensnak uden at tænke over hvilke små ører der lytter med. Men det kunne jeg ikke i dag, for Emmalia var med, og nåja, vi havde skærmfri onsdag.  

Emmalia og jeg tog i Lyngby storcenter fordi vi skulle handle nogle småting, men vi var tidligt på den, så vi tog på café, delte en chai latte og et stykke kage. Allerede nu kunne jeg mærke hvor ofte jeg faktisk tjekker min telefon om morgenen, og min automatpilot var flere gange på vej ned i min taske efter min telefon, for lige at tjekke et eller andet. Mails, sms’er, messenger, insta indbakke, kalender. Men jeg er opsat på at gennemføre den her Skærmfrie onsdag, for at se hvad dagen har til mig. Og os.

Vi sidder der på cafeen, og pludselig siger Emmalia: ”mor, jeg går lige op og spørger damen ved kassen om hun har en kuglepen vi kan låne!”, og væk var hun. Et minut senere kom hun tilbage med en kuglepen og et par servietter, og så skulle vi lege tegn og gæt. Det var skidehyggeligt, vi havde en fest. Hver gang den anden skulle kigge væk, sad vi og lyttede til samtalerne omkring os, til lydene i centeret og til tankerne inde i vores egne hoveder. Det er ikke fordi vi ellers ikke hører de lyde, sikkert, men jeg lagde bare mærke til dem alle sammen lidt længere inde i min krop end ellers.

Jeg endte alligevel med at tage et billede af situationen, men allerede da jeg havde taget billedet, kunne jeg mærke at det vil jeg ikke næste onsdag. Ingen billeder. Jeg besluttede at tage max 3 i dag, til det blogindlæg jeg allerede i morges vidste jeg ville komme til at skrive, men så er det slut. No more pictures, ikke flere film. Kun være til stede en hel dag, uden skærme.

Da vi hentede Selinna ville hun ikke hjem. Så Emmalia og jeg gik en tur over i Lyngby hallen og brugte tiden på at undersøge hvordan man starter til svømning. Emmalia ville undersøge om der var en hal der ikke blev brugt til noget, og det var der, så Emmalia tullede rundt i hallen, og jeg tullede med. Jeg lavede en lille live-film på facebook, men slettede den igen og tænkte over hvor vild en vane det er blevet, det der med at skulle dele alt muligt med alle mulige hele tiden. Se mig, jeg er i en hal, se mig jeg er en salat. Det er ikke fordømmelse, for jeg gør det selv hele tiden, og det meste af tiden oplever jeg at det giver mig connection til andre. Men det er også blevet en vane jeg ikke har stillet spørgsmålstegn ved længe, og det vil de her onsdage hjælpe mig med. Når jeg mærker min hjerne søge ned mod mit telefon-fix, så ved jeg, at jeg denne dag ikke kan imødekomme det ønske. Og så må jeg simpelthen finde på noget andet, og se hvad der sker.

Fodbad for alle

Da vi kom hjem ville Selinna vanen tro sidde og slappe af til lidt tegnefilm. Det er der bare ikke noget der hedder i dag, og det accepterede hun med det samme. I stedet bad pigerne om at få klæd-ud-tøjet ned, noget de ikke har leget med meget længe, så det fik det.

Så startede en timelang leg. Og nu skal Skærmfri onsdag heller ikke lyde helligere, der skal nok komme onsdagen hvor vi er ved at falde over hinanden for at løbe skrigende væk fra hinanden med alt det nærvær … måske. Men lige i dag var det sgu ret magisk at se pigerne lege. På et tidspunkt opstod der en konflikt mellem de, og selvom deres konflikt nåede level 7 ud af 10, så løste de den selv. Det var ret vildt at høre hvordan de begge to blev i konflikten, og endte med at finde en løsning begge to kunne leve med. To sekunder senere legede de videre, alt imens jeg tullede rundt og fik ryddet op.

Da pigerne var optagede, og hjemmet var pænt og ryddeligt, kunne jeg mærke at det er alt for længe siden jeg har lavet et lækkert fodbad til mig selv. Eller skrevet dagbog. Eller brugt min (ryg) massage dims. Derfor tændte jeg stearinlys i hele huset, lavede et lækkert fodbad, hentede min dagbog, satte lidt aften-jazz på min google, nød regnen udenfor og bare var. Jeg fik skrevet. Overfladisk. Jeg kan mærke der skal mere dagbogs-skrivetid til før jeg kommer helt tæt på mig selv igen. Og det er okay. I dag kom jeg tættere på end jeg har været længe.

Pludselig kom pigerne ind i stuen. ”ÅRH DET ER SNYD VI VIL OGSÅ HAVE FODBAD!”. Jeg fik forhandlet mig til 10 minutters mere fodbadetid til mig, og så lovede jeg at lave fodbad til pigerne, og selvfølgelig inklusiv snacks. Så det gjorde jeg.

Mens pigerne plaskede og hyggede i stuen, lavede jeg aftensmad, og vi endte med at sidde helt roligt sammen og spise længe. Normalt er der alt muligt der trækker, især skærme, og jeg kunne mærke hvor rart det var at vi allerede fra morgenstunden havde sagt ”fri for rotter og mus”, og havde besluttet at dagen i dag bare er skærmfri. Vi har ikke haft en eneste forhandling eller debat eller plagen om skærm, og det har faktisk været en kæmpe befrielse. Til gengæld skal jeg lige huske at melde ud til mine veninder næste gang jeg foretager så stor en ændring i vores hverdag, der var en del ubesvarede opkald. Ups!

Jeg har nået alt hvad jeg drømte om i dag. Jeg har en daglig skærmtid på ca 5-6 timer. Og ja det er meget, og inden du dømmer mig kan du tjekke din egen skærmtid. Hvis du tør. Vi bruger bare meget tid på den skærm, og det er langt fra kun skidt, men jeg kan personligt mærke at jeg har brug for længere pauser fra den. Så lange at jeg kan nå at gå et par gange rundt om mig selv og tænke over hvad jeg egentlig har lyst til at lave lige nu, hvor skærm, SoMe scrolling, Wordfeud osv ikke lige er en mulighed.

Min krop og min hjerne kan mærke at jeg er vild med dette benspænd. Emmalia og Selinna er enige om at i dag har været en virkelig dejlig dag, og vi glæder os til næste gang. Og kunne vo så ikke bare gøre det hver dag? Well, det kommer bare ikke til at ske, og lige nu er 1 dag igentligt realistisk. Det betyder jo ikke at vi så sidder klistret til skærmen igen i morgen. Der forholder vi os også aktivt til vores forbrug, forskellen er bare at i morgen er skærmen atter en mulighed.

Pausen fra den uendelige informations-connections-fomo- scrolling-news-strøm, den gør os godt. Den gør mig godt. Det gør mig godt at skulle række ud efter noget andet end telefonen. Jeg slapper bedre af uden min telefon i hånden når jeg tisser. Jeg når at tænke. Jeg kan virkelig anbefale en skærmfri dag ugentligt. Og hvis det er svært, så en halv dag. Men lav et benspænd, giv dig og jer chancen for at se hvad der sker når skærmen ikke er en mulighed en hel dag.

Nye ideer opstår på skærmfri onsdag

Ideen er hermed givet videre. Og igen, jeg er sikker på at alle onsdage fremadrettet ikke bliver lige så smukke og idylliske som nu, men jeg insisterer på at finde ud af hvad der så sker, for det er ikke længere muligt at flygte ind i skærmen. Ikke om onsdagen i hvert fald.