Eleven kommer når læreren er klar

I dette indlæg vil jeg give dig et indblik i, og et konkret eksempel (i dette tilfælde i faget matematik) på hvordan vi arbejder med læring i vores hjemmeskole, og hvordan vi udnytter vores metode- og pensumfrihed til at optimere læring for den elev vi har i vores hjemmeskole.

Matematik og lærerens personlige historie

Et af de fag jeg selv havde allermest svært ved i skolen, var matematik. Jeg hadede det, jeg fik aldrig gode karakterer, jeg forstod det simpelthen ikke og min matematiklærer kunne ikke lide mig. Senere fandt jeg ud af at det kun var en af de nævnte ting der var rigtige, men det vender vi tilbage til om lidt. I kraft af at jeg er hjemmeskolelærer for min datter, så er jeg nødt til at gå til alle fag med nysgerrighed og begejstring, også faget matematik, og heldigvis har der været hjælp at hente.

Hej Albert!

For flere år siden lavede jeg et kortvarigt blogsamarbejde med firmaet bag læringsappen ”Hej Albert”, som blandt andet arbejder med matematik. Appen er grundlagt med formålet om at demokratisere viden gennem teknologi, og har over 500.000 familier der i dag bruger appen, herunder vores familie. Jeg har altså ingen aktier i firmaet eller skjulte agendaer, andet end min personlige begejstring for hvordan Hej Albert arbejder med læring, og at deres tilgang til matematik både har forandret mit eget forhold til matematik, men også har hjulpet mig med at give mit barn matematik-glæde, og dermed rydde op efter min matematiklærer i folkeskolen. For jeg har nemlig opdaget at jeg både er god til matematik, at jeg elsker matematik og at jeg sagtens kan forstå matematik, og lære det fra mig på en kreativ og sjov måde. Og nu til pointen med alt det her:

Eleven kommer når læreren er klar

En af de vigtige processer i vores hjemmeskole, har været at deschoole (hvad betyder det?) mig. Jeg har simpelthen skulle aflære folkeskolens tilgang til læring, og dernæst byde min egen store kreativitet, og min egen lidt krøllede måde at lære på velkommen, for at kunne skabe en hjemmeskole, hvor mit barn rykker fagligt, og hvor jeg samtidig synes det er skidesjovt at være lærer. Det har blandt andet betydet at jeg lidt for mange gange har forsøgt at presse matematik ned over hovedet på en elev der ikke var klar, fordi jeg stadig var underlagt måder at tænke læring på, som ikke har noget med mig at gøre, men som jeg blindt har overtaget, fordi ”det er sådan man gør i skolen, og det er MÅDEN at lære matematik på”.

Nej.

Jeg har derfor måtte lære at give slip. Velvidende at jeg som hjemmeskole også har mål jeg skal leve op til og en tilsynsførende der blandt andet spørger ind til dansk, matematik og engelsk, så har jeg skulle slippe at læringen

1.        Ikke skal foregå som i folkeskolen, som tydeligvis ikke fungerer for hverken mit eget barn eller mig selv

2.        Ikke behøver at være lige nu, dagligt, i næste uger eller i dette år

3.        Jeg må godt vælge et matematikfrit år

Og det der er så pusseløjerligt ved at give slip, det er at der altid opstår nye muligheder og helt nye veje, men at det først kan opstå når vi har sluppet. Skideirriterende at man ikke se de nye veje før man helt har sluppet de gamle. Men sådan er det bare. Så der skete naturligvis det at jeg gav helt slip på matematikken, og nu har vi en regulær matematikfest herhjemme, hvor vi hver dag har succesoplevelser med matematik, og hvor min elev bevæger sig langt over det niveau hendes jævnaldrende i folkeskolen arbejder med lige nu. Og hvordan gør vi så det?

Jeg var nødt til at vente på at min datter var klar, og det var hun bare ikke på samme tid som jeg mente hun var det. Derfor accepterede jeg at matematik ikke skulle være lige nu, og da min datter endleig mærkede at presset var væk, så fik hun mulighed for selv at mærke hvor hun var henne i forhold til matematik, og en dag, da hun spillede på sin Ipad, havde hun selv åbnet HejAlbert matematikprogrammet, og sad og spillede matematikspil.

Transport-matematik

Som lærer besluttede jeg mig for at følge hendes initiativ, og jeg satte mig ved siden af hende og så på uden at instruere, rette eller bryde ind. Langsomt fik vi opbygget en ro og tryghed omkring matematikken, og vi begyndte at lave matematik helt andre steder end foran skærmen eller i bøger eller kopiark. Vi begyndte i stedet at lave matematik i bussen, når vi var på vej et sted hen. Transport-matematik. Nu har vi lavet transport-matematik så længe, at det bare er naturligt for både hjemmeskole-elev og lillesøster (der går på privatskole, og ikke hjemmeskoles) at når vi kører i busser øver vi hovedregning og tabeller. Det er superhyggeligt og sjovt, og de bliver begge bedre og bedre til matematikken.

Gennembrud

Jeg havde egentlig besluttet at vi først skulle arbejde med matematik til vinter i det nye skoleår, og så have mere fokus på udeaktiviteter de første måneder at skoleåret, men jeg ville også lige se hvor min datter var henne i forhold til matematikken, så vi loggede lige på HejAlbert i går, og jeg bad hende vise mig hvor langt hun var kommet. Hun fortalte at hun var nået til noget hun ikke kunne, og det resulterede i at vi endte med at bruge 2 koncentrerede timer på matematik, lighed og vægtskåle, hvor hun knækkede koden efter ganske få minutter, og hoppede med hovedet først ned i taltønden, og gik amok i regneopgaver. Der var intet pres fra min side, og vi havde det begge to sjovt med at løse opgaverne og udfordre hinanden.

Min EGEN måde, mor!

På et tidspunkt, i snakken om ligheder og vægtskåle, begynder min datter at tegne, og jeg siger ”ej vent lige med at tegne, vi skal lige have snakket den her vægtskål færdig så du har styr på det med ligheden”, hvorefter min datter kigger op og siger ”mor, jeg gør det på min EGEN måde”. I stedet for at skrive tallene i hver vægtskål tegner hun personer. Hun tegner 4 personer i den ene vægtskål og 9 personer i den anden, og så tegner hun hvordan hun får vægtskålen med 4 personer til at blive lige med vægtskålen med 9 personer. Meget sjovere end jeg overhovedet havde tænkt selv. Og på den måde skiftes vi hele tiden lidt til at være elev og lærere. Jeg øver mig i at lytte til hendes fremragende ideer, og hun øver sig på nye måder at regne på, og på sin egen koncentrationsevne når hun af og til skal have forklaret mening og sammenhæng i matematikken.

Vi har fået helet noget mørke matematikhistoire sammen, og vi bruger friheden og fleksibiliteten i vores hjememskole til at optimere læringsforholdene for den elev (og lærer) vi har i vores skole, sådan så vi ikke spilder tiden på at presse læring ned over elever (og lærer), der ikke er klar til at modtage læringen, men når lærer og elev er klar, så giver vi den til gengæld også gas.

Hvad laver I så når elev og lærer ikke er klar?

Alt mulig andet læring. Så hopper vi måske over i samfundsfag, tager udgangspunkt i noget eleven eller læreren er optagede af for tiden, vi syr noget eller går en tur ud i naturen og kigger på hvilke tegn der er på at årstiden skifter, eller også bager vi en kage og øver os lidt på målenheder og gæring og næring. Kun fantasien sætter grænser.