Gifted Institutes konference om høj begavelse 2023
Inviteret
D. 15 maj 2023 deltog jeg på Gifted institutes konference om høj begavelse. Jeg skal for en god ordens skyld lige nævne at jeg var inviteret med som deltager, fordi jeg har en platform og fordi jeg gerne vil være med til at udbrede kendskabet til høj begavelse. Jeg har et stort ønske om at der kommer en masse fagfolk, forældre og andre som har med højt begavede børn at gøre, med børns udvikling og dannelse at gøre, som har gavn og glæde af den nyeste viden indenfor høj begavelse, og som kan gøre en kæmpestor forskel for en masse børn, der måske lige nu slet ikke bliver set. forstået, mødt og anerkendt. I dag vil jeg fortælle om min oplevelse af konferencen, og hvad jeg tog med mig derfra.
At blive set og mødt som menneske
Personligt kan jeg lige starte med at fortælle at jeg tudede mig igennem det første kvarter af konferencen. Det handler sådan set bare om at jeg selv var et barn der på ingen måde blev mødt, set, hørt eller forstået i min skoletid, og det resulterede i at jeg forlod skolen med et narrativ om at jeg var dum og uintelligent, og at min måde at være menneske på, og filtrere verden på, den er helt forkert … og at der ER en rigtig og forkert måde at være i verden på. På konferencen blev det meget hurtigt tydeligt for mig, at min måde at være i verden på, og min højt begavede datters måde at være i verden på, den er intet andet end præcis lige så rigtig som alle mulige andre måder at være menneske på. Alene dét budskab gør en forskel, forde de her højt begavede børn lige nu bliver mødt som krævende, larmende, problematiske og det der er værre, fordi vi ikke er uddannede, som system og medmennesker, til at møde de her vidunderlige børn med hurtige hjerner. Det bliver der heldigvis lavet om på, og Gifted Institute laver hvert år d. 15. maj en konference for netop at sætte fokus på forskningen, udviklingen, nyesteviden og praksis indenfor det her felt med giftedness.
Konferencen foregik online, og det passede mig helt perfekt, for ellers har jeg stort set aldrig mulighed for at deltage i noget som helst, da jeg hjemmeskoler og studerer om dagen, og når jeg henter det andet barn, er jeg alene om pasning resten af dagen. Så formen var så passende, og jeg kunne forstå at der sad folk med rundt omkring i hele verden. Konferencen var på både dansk og engelsk, med undertekster osv, og der var virkelig gjort en synlig og mærkbar indsats for at få så mange som muligt med.
Konference og indhold
De kommende timer var et skønt, inspirerende og informativt mix af talere, fagområder, sanseindtryk og dynamisk formidling. Det gik i hvert fald over min forventning at jeg både skulle møde fagfolk, men også visuel kunst, musik og sange og unge gifted børn og deres projekter. Tiden fløj afsted, Niels Hausgaard sang “Blomsten er rød” kom ud gennem mine højttalere, og den ene passionerede taler efter den anden tonede frem på skærmen. Der blev refereret til Maria Montessori, som jeg selv er meget inspireret af, og flere af speakerne nævnte det her med at vi sagtens kan arbejde langt mere “projekuge” orienteret i de danske skoler, som er noget af det højt begavede børn virkelig forbyder sig i, og hvor de kan flytte sig og se deres egne evner. Jeg har selv altid hørt mig selv sige at folkeskolen var et mareridt, pånlr de få gange vi havde projektopgaver, og jeg selv måtte definere hvad min opgave skulle være, og hvordan jeg ville komme i mål med den. Jeg håber virkelig af der både var politikere, skoleledere og lærere der fulgte konferencen tæt, for der var så meget konkret og praktisk viden som man nemt kan tage ud i en travl hverdag og omsætte, til gavn for alle, men især for højt begavede børn, som indtil nu tabes på gulvet, fordi vi ikke ved hvordan vi skal møde dem ude i virkeligheden.
“Der var fokus på hvordan vi motiverer børn, for alle har evnen til at være i verden, og alle har evnen til at ændre verden til et bedre sted. Men hvis vi mister lysten til faglighed og fordybelse, fordi vi bliver gjort forkerte pga vores anderledes måde at være i verden på, så taber vi værdifulde samfundsressourcer på gulvet. Det kræver ikke en neurotypisk hjerne at være værdifuld i verden, men det er der mange der tror. Derfor så vi fantastiske eksempler på læringsforløb gennem Gifted Institute, hvor børn og unge giver autonomi til de unge, og giver dem retten til at være hovedperson i deres eget liv tilbage”, fortalte Sigrid Dahlstrøm, speaker på konferencen.
Værdiløshed
Et af de emner der gik igen, var det her med at føle værdi og være et bidrag. Jeg har selv et billede af at alt hvad jeg kan, det ikke rigtigt er værdifuldt, fordi det altsammen er noget jeg selv har lært mig. Jeg har ikke gået på universitetet, derfor kan jeg ikke være intelligent og værdifuld for samfundet. Men jeg ved at jeg er en god fortæller, jeg ved jeg kan skrive, jeg ved at min blog gennem 17 år, den har gjort en kæmpe forskel for mange menneskers ægte levede liv. Jeg ved at mit forhold til ærlighed, fællesskab, tillid og sårbarhed er noget mange andre kan spejle sig i, og at mine læsere tager beslutninger ud fra ting jeg har delt eller skrevet, som direkte har ændret eller påvirket deres liv og deres familier. Jeg ved jeg kan coache virksomheder og skabe økonomisk vækst (fordi det var mit job i mange år, med mange fantastiske resultater), jeg ved jeg er en dygtig underviser. Jeg ved jeg kan blive optaget på journalisthøjskolen (for det blev jeg), jeg ved jeg kan bygge hjemmesider, polere en båd, møde mit højt begavede barn, være en god mor for mine to piger, lappe en cykel, bore huller med en boremaskine, sy, tegne , klippe film, klippe lyd, lave influencerkampagner, rådgive andre som SoMe, se mønstre og systemer andre ikke umiddelbart kan se, tænke nye tanker, stille spørgsmålstegn ved ting andre ikke nødvendigvis får øje på og en masse andet. Alligevel møder jeg stadig ugentligt fornemmelsen af at jeg ikke kan bringe noget til bordet i det her samfund, fordi “det rigtige”, det er at være dygtig i skolen og lære det læreren siger der skal læres.
Alt det forsvinder når jeg deltager på den her konference. Jeg ser min værdi, jeg ser andre neurodivergente menneskers værdi. Jeg ser at der findes dygtige mennekser derude der ser værdien i et menneske som mig, og som min datter, der lige om lidt selv skal ud og skabe sin eget sti i livet og plads i samfundet. Allerede nu kan jeg se en kæmpestor gave i hendes måde at være i verden på, men jeg får sat fagbegreber og forskning og viden på mine observationer når jeg deltager på denne konference og pludselig hører fagprofessionelle tale et sprog jeg nærmest kan i søvne, fordi det er et sprog der definerer hele mit liv, men som jeg bare aldrig selv vidste var et sprog nogen talte.
PDA unsubscription
Jeg kan ikke nå at komme ind på alle emnerne i et blogindlæg, og jeg synes bare du skal skynde dig at skrive dig op til næste års konference allerede, for jeg ved det bliver godt! Men et af emnerne jeg vil fremhæve, var Tina Harlows præsentation af arbejdet med PDA (pathological demand avoidence), det vi herhjemme kender som kravafvisende adfærd, som også er noget relativt mange højt begavede og 2E profiler kender til. Det første Tina siger er at hun ikke abonnerer på det sæt ord. Hun synes simpelthen ikke det er ord der er retvisende overfor hvad der sker i barnet, og derfor bruger hun dem meget nødigt selv. Men for at give forståelse og kontekst bruger hun dem på konferencen, så der er en fælles forståelsesramme at tale ud fra.
Tina Harlow vender udtrykket på hovedet. Hvad nu hvis det i stedet for at handle om afvisning, handlede om et stort drive for autonomi og autenticitet? Greta Thunberg er et godt eksempel på en person med PDA, hun KUNNE ikke sidde tilbage og bare følge med. Vi inviteres i Tinas talk til at turde se på de her profiler helt omvendt, og det er som om at Tinas tilgang er med til at låse op for muligheder og veje at gå, når PDA profil bliver gjort til et karaktértræk man kan arbejde med i stedet for at blive set på som en form for “defekt”. Jeg har selv mødt profilen PDA en del gange i min tid som mor, og hver gang er det blevet sagt i en nedsættende og negativ fortælling. Ikke som en gave.
“Det er sundt at kede sig”, siger man, men ikke for alle, og der findes hjerner der har et kæmpe behov for at blive stimulerede, og her er PDA profiler også med på listen. Ligesom de her børn reagerer på andres nervesystemer, og føler sig mere hjemme i gaming end i den virkelige verden, fordi i gaming verdenen er der mere ro på rammerne og reglerne, hvor i den virkelige verden er alting uforudsigeligt og kan virke mere utrygt. Man kan sagtens stille ikke-forhandlingsbare krav til et barn med PDA profil, ligesom med sikkerhedsselen og tandbørstningen der ikke er til diskussion, men lad der også være rum til at der er mange ting der godt kan diskuteres, og rum til at kigge på dine egne regler og rammer derhjemme og spørge dig selv hvorfor du egentlig har dem og hvem de er til gavn for. Noget vi allesammen måske i virkeligheden ville have ret godt af.
Referencer
Konferencen fløj afsted, og hvis man skulle være efterladt med endnu mere sult på viden om høj begavelse, så var der ikke sparet på referencer, links og steder at gå videre, for at søge mere viden. Jeg har en notesbog fyldt med navne og forskere, kunstnere og hjemmesider som jeg vil bruge de kommende måneder på at studere og lade mig inspirere af. Jeg skal helt sikkert have Emmalia på et forløb hos gifted institute, måske efter sommerferien, for det vil være godt for både hende og jeg at arbejde med læring på en udvidet måde, i forhold til hvad vi gør her i vores egen lille hjemmeskole.
Jeg glæder mig allerede enormt meget til næste år, og har sat kryds i kalenderen d. 15. maj 2024. Jeg håber virkelig vi ses og at du sender info om konferencen rundt til dine børns lærere, skoleleder, PPR, socialrådgivere, pædagoger, SFO-ledere, læreruddannelser og andre konferencen kunne have relevans for. Kort sagt: alle der møder de her skønne højt begavede børn ude i vores samfund.
Tak til Gifted Institute for invitationen og for at tage initiativ til dette faglige fokus på høj begavelse, det gør en afgørende forskel. Og tak for jeres arbejde med børn og familier, herunder min egen.
